Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Velkommen til Skattekisten

Skattekisten er en integreret daginstitution, der både rummer vuggestue og børnehave.

Vi oplever det som en stor fordel, at barnet kan starte hos os i vuggestue og opleve en tryg overgang til børnehave med voksne, børn og lokaler børn og forældre kender rigtig godt. 

Vuggestuen varierer mellem én eller to grupper alt efter antal børn. Vi arbejder gerne i mindre grupper, så det bliver så trygt som muligt for de små med god mulighed for små legefællesskaber. I vuggestuen har vi børn i alderen ca. 8 måneder til ca. 3 år.

Hver formiddag deler vi børnene i små grupper og laver aktiviteter tilpasset de enkelte børns udviklingsbehov. Se mere om Hverdagen i Vuggestuen her: Hverdagen i vuggestuen

Vi øver os i klatre og kravle og bruger nærmiljøet til mange gode ture, der udfordrer motorikken.

Børn kravler på trappe

I børnehaven har vi Guldklumper, Diamanter og Blæksprutter.

Vi er inddelt i mindre grupper alt efter barnets alder og udviklingsniveau. De ca. 3-4 årige er samlet som Guldklumper. Diamanterne er 4-5-år. I løbet af foråret samler vi de kommende skolebørn i en gruppe, der hedder Blæksprutterne. De spiser sammen hver dag og samles gerne flere formiddagen om ugen hvor de bl.a. besøger skolen, leger lege, tegner, skriver lidt og øver samarbejde, turtagning og alle de andre dele, der er så godt at kunne, når man skal i skole.    

Se mere om hverdagen i Børnehaven her: Hverdagen i børnehaven

Børn maler

I børnehaven maler vi, tegner og laver kreative sager hver uge og så er grov motorikken særligt i fokus. Vi sætter gang i hop, dans, leg og spring. Vi tager faldskærmen frem og leger sammen alle sammen! Vi sætter balancebaner op og vi løber hurtigt og langt på den store fodboldbane. Vi laver også aktiviteter, hvor vi sidder stille og fordyber os i en stille stund. Processen er vigtig i Skattekisten. Læringen, oplevelserne og succeserne undervejs er de centrale for arbejdet hos os. Og så er det da skønt, når resultatet også er smukt at kigge på.

Børn balancerer på bom